DN - LK Nakskov-Rudbjerg

Weblog for den tidligere DN lokalkomite i Nakskov-Rudbjerg. Bloggen vil ikke blive opdateret.

Wednesday, July 05, 2006

Det sydlollandske dige!



Temperaturen var tæt på 35 grader i skyggen da vi fandt frem til Tjørnebjerg og parkerede bilen. Vi slog os ned tæt på vandet og gik ombord i den medbragte kaffe/ the med et stykke kage og smuttede først lige en tur i vandet inden vi gik på opdagelse efter de planter, der var omtalt i artiklen. Herligt kølende vand med gode bølger! Og planterne stod lige omkring os på strandengen - vi så dem med det samme! Den rødviolette Ager-kohvede lyste op i klynger; Strandskjalleren stod med sine tørre hylstre og nu kun få blomster; den vildtvoksende Sct. Hansurt blomstrede ikke endnu, men var letgenkendelig med sine sukkulentagtige blade og rødlig stængel. Hjorterod fandt vi efter lidt længere søgen. Klæbrig Limurt er nu tør og vissen, men stadig meget klæbrig øverst på den lange stive stængel. Overalt på strandengen står de - de meget sjældne, sjældne og mindre sjældne - og er så fantastiske! (øverst: ager-kohvede; nederst: strand skjaller. Fotos: A. Greenfort)

Monday, July 03, 2006

LK tur med botaniske oplevelser!

På onsdag d. 5. juli (NB: dato rettet!) tager vi på tur til det lollandske dige for at se nærmere på de forskellige mere eller mindre sjældne strandengsplanter, der er registreret her og omtalt senest af naturvejleder Klaus Bek i sidste nr. af Ekstraposten. Vi mødes kl. 15.00 ved Madam Blå på Havnegade i Nakskov og kører herfra til Tjørnebjerg. (-beklager centrering! AG) Se mere om hvad vi kan forvente af botaniske oplevelser her - http://www.nakskovfjord.dk/ under Fjordens planter.