DN - LK Nakskov-Rudbjerg

Weblog for den tidligere DN lokalkomite i Nakskov-Rudbjerg. Bloggen vil ikke blive opdateret.

Monday, January 29, 2007

Velkommen til DN Lolland

Danmarks Naturfredningsforening har som kommunerne gennemgået en reform, der betyder at de tidligere lokalkomiteer på Lolland er samlet i en enkelt afdeling - DN Lolland. Fremover vil denne blog derfor handle om Natur og Miljø på hele Lolland. (Foto: Fredsholm v/Nakskov Fjord. A.Greenfort)


Sunday, September 24, 2006

Bæredygtighed i Nakskov



I week-enden var det muligt for alle borgere at bidrage med deres tanker om kulturel, social og miljømæssig bæredygtighed i Nakskov. På Genbrugsstationen havde Lokal Agenda 21 med støtte bl.a. fra Kulturelt Samråd etableret en række bemærkelsesværdige kunstprojekter og muligheder for at borgerne selv kunne deltage i rundbordsamtaler, lave postkort, bygge skrotskulpturer etc. DN var også tilstede med forskellige informationsmaterialer. (fotos: A. Greenfort)

Wednesday, July 05, 2006

Det sydlollandske dige!



Temperaturen var tæt på 35 grader i skyggen da vi fandt frem til Tjørnebjerg og parkerede bilen. Vi slog os ned tæt på vandet og gik ombord i den medbragte kaffe/ the med et stykke kage og smuttede først lige en tur i vandet inden vi gik på opdagelse efter de planter, der var omtalt i artiklen. Herligt kølende vand med gode bølger! Og planterne stod lige omkring os på strandengen - vi så dem med det samme! Den rødviolette Ager-kohvede lyste op i klynger; Strandskjalleren stod med sine tørre hylstre og nu kun få blomster; den vildtvoksende Sct. Hansurt blomstrede ikke endnu, men var letgenkendelig med sine sukkulentagtige blade og rødlig stængel. Hjorterod fandt vi efter lidt længere søgen. Klæbrig Limurt er nu tør og vissen, men stadig meget klæbrig øverst på den lange stive stængel. Overalt på strandengen står de - de meget sjældne, sjældne og mindre sjældne - og er så fantastiske! (øverst: ager-kohvede; nederst: strand skjaller. Fotos: A. Greenfort)

Monday, July 03, 2006

LK tur med botaniske oplevelser!

På onsdag d. 5. juli (NB: dato rettet!) tager vi på tur til det lollandske dige for at se nærmere på de forskellige mere eller mindre sjældne strandengsplanter, der er registreret her og omtalt senest af naturvejleder Klaus Bek i sidste nr. af Ekstraposten. Vi mødes kl. 15.00 ved Madam Blå på Havnegade i Nakskov og kører herfra til Tjørnebjerg. (-beklager centrering! AG) Se mere om hvad vi kan forvente af botaniske oplevelser her - http://www.nakskovfjord.dk/ under Fjordens planter.

Tuesday, April 25, 2006

Repræsentantskabsmøde i DN


Så blev det tid igen til repræsentantskabsmøde - denne gang i Fåborg. Over 200 opmærksomme repræsentanter var mødt op for at give deres besyv med til vedtægtsændringer og valg af en ny præsident. Selv miljøminister Conny Hedegaard havde på trods af ferie taget mod invitationen til at tale om fremtiden for naturen og mijøet.

Sunday, March 26, 2006

Fokus på affald i Nakskov - Rudbjerg



Så blev der samlet affald! Mads og Mikkel deltog sammen med deres mor og mormor i årets Landsindsamling. De 2 drenge trodsede ihærdigt regnen og kulden og fik fyldt sækkene med flasker, plastik og brændbart affald fra rabatterne. Nu skal det hele registeres med i Landsindsamlingens samlede affaldspulje.

Saturday, March 25, 2006

DN Landsindsamling af affald!

Søndag d. 26. marts samler vi ligesom resten af landets lokalkomiteer affald ind i Nakskov - Rudbjerg kommuner. Er du interesseret i at deltage skal du blot møde op på Langøvej 16 i Vestenskov kl. 10.00, hvor der bliver uddelt ruter og udleveret affaldssække. Vi mødes igen ca kl. 12.00 samme sted og afleverer sække og papkasser med det indsamlede affald.

Se nærmere om Landsindsamlingen på http://www.dn.dk/sw55825.asp

Vel mødt!
P.v.a. LK Nakskov Rudbjerg
Annette